mandag den 14. marts 2016

Nu kan du søge Hekseskolen igen!
Vi har i samarbejde med Litterär Gestaltning på Göteborgs Universitet (også kaldet Akademin Valand) sammensat Hekseskolen 2.0. 
Kurset er gratis, du kan få point og SU! 
Du skal sende en ansøgning med 10 siders skønlitterær tekst + et kort brev om dig selv via Akademin Valands hjemmeside.
Vi tager norske, danske og svenske kursister ind. Hvis man ikke er svensk, skal man huske at sende et kopi af sit pas med (meget avanceret, man kan nok bare fotografere det med sin telefon).
Undervisningen kommer til at forløbe over fire gange. Fire dage i september, fire dage i oktober, fire dage i november og fire dag i december. Vi mødes i Göteborg i Litterär Gestaltnings lokaler. Man skal altså kunne rejse til og bo i Göteborg i de pågældende undervisningsdage. Til gengæld er det muligt at få faget til at gælde som et sidefag på uni, tror jeg nok.
Læs mere om, hvad vi skal lave + praktiske ting her