Det nye ved den nye sætningsopfattelse
er dens udstrækning, pga. hvordan
der er ting i min tilstedeværelse
som tvinger mig til at komme hjem igen, nærvær
simpelthen! Jeg kan ikke hjælpe dig
du må gå i din egen forbrugsørken
eller din egen forbrugsørkens
sølle kar af renhed og varme, genkendelse
Jeg tager en pause. Ryger en forbudt cigaret
Lyset er gået ud for mig. Der er
ikke så meget jeg kan gøre, genkendelse
Håret vokser, mine hemmeligheder
bliver åbenlyse, åbenlys lyst
Det er en abefest i skriftens nostalgiske kataloger
Funktionærdrømme gemt under hovedpuden
som en kontrakt af kød, dine læber
smager salt, jeg er endelig

- fra Lars Skinnebachs nye bog: Enhver betydning er også en mislyd, der udkom i går