søndag den 24. januar 2010

At anmelde bøger for Femina er en genre i sig selv. Indtil nu har jeg ikke postet min anmeldelser på bloggen (med en enkelt undtagelse), fordi jeg har anset mit feminaarbejde som noget rimelig omsluttet og af redaktøren stramt fastbundet og forholdsvis overfladisk læsningsarbejde. Og ærligt talt er jeg ikke særlig imponeret over min egen indsats. Nu poster jeg alligevel en del af årets anmeldelser og omtaler, som de så ud før bladets redaktør kom forbi med ragekniven. Det ved jeg ikke rigtig hvorfor jeg gør, men nu gør jeg det.
Grundet damebladets segmentelskov er der en overvægt af kvindelige forfattere på listen, det ærgrer jeg mig ret meget over. Jeg må tage mig sammen i 2010 (næste aflevering tæller bl.a. Roy Jacobsen og Glenn Christian).
Meningen er at jeg skal henvende mig til Louise på 35, der arbejder i HR (human relations! (!!!)), er gift og har to børn, jeg kan ikke lige huske hvor hun bor, men tonen skal bestemt være let og personlig. Det er jeg ikke altid lige så god til at gøre godt, så jeg har valgt ikke at poste de dårligste anmeldelser jeg har skrevet, det må være mit privilege som redaktør her.
Hej hej.