Tulle
Hun besidder en særlig
fornemmelse for vinter. Vandpytten drejede sig
i virkeligheden om
hendes evne til at absorbere himlen.
Skyklapperne sider om ører og øjne, et vådt blik mellem
klappende luffer, det er så koldt
derude, mine fingre
gør oprør mod kakkelovnen
i stuen, og med sit
hvide palads i hænderne løber hun
ud mod sol og godnathistorier, sarkofagen
synker i det fjerne og slægtskabet
til vores mødre
regner ned over os som sne.
