Jeg kører nogen korrespondancer for tiden, fordi jeg bor så meget for mig selv i det jyske. En af korrespondancerne kører på digte, her er et, jeg har skrevet:

Sidder i toget igen

læser op på renshi-digte

til undervisning i morgen

passende

i en nær og smuk fremtid

skal jeg sove otte timer

i streg

hvornår vil det ske

at jeg igen falder til ro

som et ben

der har sitret

umærkeligt

på et rødt barn

i en kuvøse

og endelig

beslutter sig for at

sove

som et hjerte i et

døende dyr

solen står lavt

ind over markerne

(markerne står

fulde af korn)

og ind på togenes borde

og på min sidemand

en ung spinkel kvinde

der læser

fifty shades of grey

og smasker

sin medbragte mad

er der noget mere

latterligt

end medbragt mad

jeg tvivler

din touchscreen er mørk

som havet om natten

den bærer en viden

om svar

det er klart

alt det der bærer en viden

og glor og glor

tidslerne langs banelegemet

solen er gylden som

hjernen under et samleje

det gyldnes klister

jeg er blevet

tømt som

et lille bassin

fordi jeg

på en mandag

har knaldet

med nogen

og er gået til

psykolog

jeg er

forudsigelig

på den måde

som et menneske

skoven vi

kører igennem

er mørk og blå

der er ingen

der ved

hvor jeg

befinder mig

jeg siger et navn

jeg bærer en sæd

med mig

ud i den

lavtstående sol

jeg ejer

langt mere

end nogen kan forestille sig

jeg er en

tråd der kan rumme

hele dage, uger

ømhed

mange hvidlige chips