JEG ÆDER MIG SELV SOM LYNG


ARTIGHEDEN og LYSTEN danner et FÆLLES KRAT.
Ædende disen. Alle friheder man tager sig er store.
Jeg har et gry af MYTOLOGISK. Jeg æder mig selv som lyng.

Den som stiger ind, når man ser nogen. Som egentlig ikke kan gi.
Den som går med ugletegninger i hænderne.
Den som er en lille rød krebs i ugles afbildning.
Den som brændes.

Hvad kan man BÆRE i munden.
En mørk HERSKER som et HÅRSPÆNDE.
Tænk dog som fyldes til randen af sød.
Hvor jeg glider ud som en tråd.
Sødt som skam, sødt som ANSIGTET bortvendt.

ALDRIG så snart er det søde. Under hjertets forhud.
At lukke sine hænder om. At køre igennem frostvejr. Jeg bliver aldrig den samme.
Mit arbejde er SØVN.

PÅ MORS KONTOR. Dumheden er min egen lille valmue.
BRUTALITETSFARVET. CHARMEGRIM. NEKTARIN. NEKTARINPERLE.

Den som TØMMER dig UDTØMMELIG. En kyst, som en. Og prostitueret i din kærestes hånd. Den i hvis samtale du forsøger at sige. Den i hvis samtale du forsøger at træde ind. Den i hvis samtale er det ene sted du forsøger at sige. Dejens grønne krystal.

En vilje der trænger dybt ind i sig selv.
SØDTGJORTE VÆRELSER I TUNGT RØDT TAPET OG GARDINER. EN KULISSE.

Min krop ituriver alt det jeg ejer. Det som forstørrer.

SÅ ER DAGEN grå som et blondeudklip fra et husdyrs mave.
SKAL JEG SOVE SOM EN LILLE FOD.
SKAL JEG gylpe de rød-fede liljer op fyldt med mørke som linser.

Den som står og glor på en eng af lavthængende røg. Den som er det, som er et flag af sod.
DØDSNELLIKE. BRÆNDBART AFFALD.

Indefra smelter alt trådlignende. Ikke dybt. Ikke gennem at overskride.

Jeg lukker mine hænder om en lille KUGLE af frost.
Ny, jeg bliver ny. Jeg bliver aldrig den samme.

DEN SOM IKKE ER EN ÆGLØSNING. MEN HVEM ER DET. Skal jeg være en rød dagbog. En hånd. En hånd der lukker sig om en kugle af frost. Skal jeg være en lyserød kattetunge. Skal jeg bære skorpionungerne på ryggen. Skal jeg være dit flag af sod. Skal jeg være den som brændes.