lørdag den 27. november 2010

Det mest mønstrede mønstrede


Cecilie Lind (f. 1991) deubterer med seksten digte i "Ulven åd min eyeliner". Den er udgivet på Rolf Sparres nye forlag Organiseret vold begået imod den almindelige tale (OVBIDAT) og udkom d. 19. november. Her på bloggen taler hun kort om hvorfor bogstavsrim kan mime et møde mellem ord, og om det alt sammen bare skyldes den sidste rest af teenage (men det tror jeg ikke).

Hvad eller hvem inspirerer dig?
Især træer inspirerer mig, derudover: Yggenykker (trebenede fugle med ambitioner om at stjæle rundetårn), en lille fin børnebog: ”Da solen stod op om natten”, ballet, pirater, eventyr, sofistikerede vulgariteter, turbulent tomgang, gyngeheste, prostitueredes selvsalg, Højholt, Hugo Ball, Murakami, Dostojevskij, Nabokov, Hamsuns Sult, klovne, spioner, fjollede sko, kastanjer, Repulsion, havfruer, feber, søvnløshed, Monty Python, Twin Peaks, ugler.

Hvad kan bogstavsrimet, som de andre ord-clash ikke kan?
Det bogstavrimet kan, eller i hvert fald forsøger at gøre, er både at vise en helt konkret sproglig forbindelse / relation / association, men også, og helt klart først og fremmest, at vise, at denne sproglige sammenhængsetablering lige så vel er forankret i et betydningsplan som i et sprogligt plan.
Det kan umiddelbart virke ”nemt” at strække ordenes lydelighed videre og videre og hvem ved hvorhen, men det er for mig meningsfuldt og ganske fint at der på overfladen hersker en tydelig udpenslet relation som har rødder i en
måske mere subtil sproglig spejling af abstrakte finurligheder – at en simpel tekstorienteret rytmegang reelt gengiver hvordan sproget påvirker ”virkeligheden” og omvendt. Er et ord nærmere et andet fordi klangen kulminerer? Jeg tror, det er en form for rammeundersøgelse (bogstavrim regulerer rytme?).
Rytmen er et resultat af rastløs søgen efter sammenhæng i et sprog og parallelt i en virkelighed. - -
Fuck i øvrigt for noget forvrøvlet pis – det jeg mener, er vist bare at det er fedt med et tilsyneladende overfladisk ordgøjlsgreb som stikker dybere end som så. Ja, nå! Dedikerede duer drukner døsigt!

Hvad vil du gerne skrive næste gang?
Eventyr, udsyrede (ud)sagn, forsumpede symfonier, noget om flippet fordærv. (jeg skriver det NU squ!)

Hvordan har du det med autoriteter? (jeg fornemmer lidt en slags autoritetslede i mange af digtene)
Det jeg først og fremmest har det vanskeligt med er sandsynligvis, irriterende nok, en åbenbart indbygget – ikke autoritetstro, men så i hvert fald autoritetsrespekt, eller måske nok nærmere frygt.
Jeg prøver at skrive mit selv fri af - både angsten for, og især benovelsen over - overordnede absurditeter -
Eller de dér autoriteter jeg i virkeligheden ikke formår at sætte mig op imod, bekæmper jeg i stedet i tekst og tror mig trodsig, men det er måske et illusioneret oprør. Jeg ved ikke. Om ikke andet en naiv modstand mod at følge et på forhånd udstukket mønster (som selvfølgelig er det mest mønstrede mønstrede man kan gøre).
Et paradoks i at ville sprænge rammer og så samtidig være nødsaget til at etablere sig netop inden for disse rammer (det gælder selvsagt både i og uden for skriften). En lede ved at være mere eller mindre underlagt nogle definitioner, regler, normer. En lede der forbandet forstærkes men også nuanceres når man anerkender at der jo selvfølgelig er brug for disse definitioner, regler, normer – disse autoriteter – for at man overhovedet kan forsøge at bekæmpe dem.
Det er meget forvirrende synes jeg, og vel også meget banalt og grundlæggende menneskeligt. Men hey, det er nok bare fordi jeg stadig lidt endnu er teenager og dermed obligatorisk antiabsorberet.

Skal du hjem til jul?
Nej, jeg har ikke flere penge. Min familie forlader dog Jylland og danser trædans her på øen.


Miniinterviewet med Cecilie Lind indleder en portrætrække her på bloggen, der fortsætter året ud. Nyt ansigt cirka en gang om ugen. Tjek!