mandag den 10. oktober 2011

ÅRSAFSTEMNING - DKs SEJESTE FORLAG

Yes, mine kære, så er tiden kommet til, at vi endnu engang, hvis vi vil og orker, kan stemme om hvem, der skal have titlen som Dks sejeste forlag. Der er gået præcis 376 dage siden vi stemte sidst, det vil sige godt og vel et år, og nu altså, som en genindførelse simpelthen stemning igen. Sidste år vandt Basilisk flot og nu barsler de jo også med nye danske debutanter, så uha min analyse og så videre. På listen er forlag, som jeg umiddelbart kunne komme i tanke om, det er en ret vilkårlig udvælgelse må man sige, og jeg glemmer sikkert meget, så på med det i kommentarfeltet, hvis jeg har glemt noget, så laver jeg bare en ekstra poll. Forlag, der endnu intet har udgivet, kan ikke kvalificerer sig, så lektor-hypede Sisyfos fx. må vente. Forlag som virker til at have trykket på pause eller lign., har jeg også ladet ligge, det resulterer fx. i at Fingerprint og Koordinat ikke figurerer på listen til forskel fra sidste år. Men både Borgen og Hjørring lever stadig, tror jeg da, så de er på. Det er live and let die i forlagsbranchen. Jeg håber I vil være med til at stemme.

ps. I år kan man også stemme på mere end ét forlag, hvis man vil det.