note

Når jeg forsøger at oversætte Ann Jäderlunds digte, begynder jeg af mig selv, uden at beslutte mig for det, at opleve de poetiske billeder og situationer, hvis man kan tillade sig at sige det sådan, uden at fortolke på dem. Jeg har et meget klart indtryk af hvad der foregår i hendes digte, men indtrykket er altså ikke kun intellektuelt baseret. Jeg læser også med kroppen. Man skal huske at man har en krop. Jeg skal huske det. * Man kan sige, at det handler om at se rummene som de er, og ikke hvad de betyder. Det er vigtigt når man oversætter, tror jeg. Vigtigt i det hele taget.

* og nu tænker jeg om opdelingen virkelig er sådan, kroppen, intellektet og om det også er fjollet. At det er to sider af samme sag, nej ikke opdelt, men måske to sider på den samme side og flettet sammen, kroppen der husker i andre retninger, husker fornemmelsen af en rød trækugle i munden fx., etc.