søndag den 6. december 2009

Note

I varje blomma bor en annan blomma. Ett svagt
doftande sorgsmycke. Obepgripligt milt i det mörka
guldet. I varje blomma kan man ännu urskilja det
nedlagda mönstret. Parvingar med hårrörsfina
gudskärl. Barnögon i den tunna väven. Där afton-
rodnaden sin rosenmantel sänker. Istapper korsar
stjälkarna. De höga klibbiga stjälkarna. Under
hjärtats förhud. Allt er meningslöst. Fanfarer
klingar i den trötta bröstväven. Sakta klirrande
som fingerglas. Det är en ros så skön dess blad är som
fanfaren.

- Ann Jäderlund, fra Snart går jag i sommaren ut (1990)


(Forslag til eventuel læsning.)

Når Ann Jäderlund skriver "Under hjärtats förhud":
Først hjertet som poetisk ladet, som lænket i forskellige sprogområder (litterært, poppet, kommercielt etc.). Og jeg er også formateret til at sanse alt igennem en arvet optik, er lænket også og ufri. Billedet spiller på den optik, men skriver hjertet sammen med kroppen, digtets brydningsflader, det under og så videre. Pludselig kan jeg ikke længere forstå hjertet. Hjertet bliver et ukendt, dunkelt og i tynd hud skjult organ. Et organ jeg ikke kan placere, hverken i kroppen (pikhoved/hjerte?) eller i digtets eventuelle udsiger (med hjertet i brystet, inde i hjertet, på hjertets overflade under forhuden. Og hvad, i så fald, er det for et sted? - fanget eller beskyttet?)*

Hun ændrer måske/altså på hjertets betydning. Fortsættelsen "Allt er meningslöst" behøver altså ikke læses som "intet berører mig" eller bare "jeg er deprimeret", men nærmere noget i retning af, at alt er løst fra mening, frigivet fra sine førnævnte nedarvede betydning.
Og så slår hjertet, og så slår hjertet som en roses blade, blomsterne med nedlagte mønstre er igen eventuelle genstande med en indlagret mulighed for at være andre genstande (være andet), altså ikke være blomsterne som vi har lært at se, forstå, sanse dem igennem deres begrænsede og ret døde symbolværdi og tillagte værdier og udpegede former. Blomsterne er også andet, har også muligheden for at blive løst for mening og bevæge sig på nye måder, og bevægede sig, forslås der måske, engang også præcis sådan anderledes.

* På den måde måske/altså også sigende at hjertet er beskyttet af, fanget af. I hvert fald skjult under noget (huden, væggen mellem ude og inde), eventuelt betydningen, hjertet skjult under betydningen.