Her på siden taler Anders bl.a. om sine yndlingsblogs og om Francesca Schiavone vilde præstation til De Åbne Franske Mesterskaber.
Hvem eller hvad inspirerer dig?
Lige her på det seneste har jeg været inspireret af C Note, en ung jurist fra San Francisco, der skriver bloggen Forty Deuce, som handler om tennis på sådan en virkelig sjov og vidende og umiddelbar måde. Hun rammer en fed blog-stil, synes jeg, så det har jeg prøvet at lære af ift selv at blogge for Information, hvor jeg har haft lidt svært ved at ramme den der mere loose stil, så blogindlæggene og skriveprocessen kan adskille sig fra fx klummer i avisen.
Hvad læser du lige nu?
Det er sådan en lidt typisk rastløs periode. Jeg har gang i en række bøger, som jeg så hiver frem efter temperament. For tiden er det J.D. Salingers "Raise High the Roof Beam, Carpenters", Dy Plambecks "Texas Rose" og "Men speak out", som er en antologi med tekster skrevet af en masse forskellige mænd om køn, sex og magt redigeret af Shira Tarrant.
Hvilke blogs vil du anbefale?
Ja, altså førnævnte Forty Deuce, sføli, og hvis man er interesseret i tennis, så er Footfault.net også rigtig god. Jeg synes også Sociological Images er rigtig god, en god blanding af let blogsprog og sociologisk-akademisk analyse. Bully Bloggers som er skrevet af en samling queerteoretiske New York-universitetsfolk har også nogle spændende ting, og så kan jeg også godt lide Olivia Nordenhofs JEG HEDDER MIT NAVN MED VERSALER, gid hun skrev noget mere på den.
Hvad læser du lige nu?
Det er sådan en lidt typisk rastløs periode. Jeg har gang i en række bøger, som jeg så hiver frem efter temperament. For tiden er det J.D. Salingers "Raise High the Roof Beam, Carpenters", Dy Plambecks "Texas Rose" og "Men speak out", som er en antologi med tekster skrevet af en masse forskellige mænd om køn, sex og magt redigeret af Shira Tarrant.
Hvilke blogs vil du anbefale?
Ja, altså førnævnte Forty Deuce, sføli, og hvis man er interesseret i tennis, så er Footfault.net også rigtig god. Jeg synes også Sociological Images er rigtig god, en god blanding af let blogsprog og sociologisk-akademisk analyse. Bully Bloggers som er skrevet af en samling queerteoretiske New York-universitetsfolk har også nogle spændende ting, og så kan jeg også godt lide Olivia Nordenhofs JEG HEDDER MIT NAVN MED VERSALER, gid hun skrev noget mere på den.
Hvor er herre- og dametennis på vej hen i en kønspolitisk sammenhæng?
Hmmm .... det lader til at være på vej i en lidt kedelig retning, i retning af noget forudsigeligt, strømlinet, hvor spillerne og spillet præsenteres i let fordøjelige bite-sizes, helst uden alt for kantede personligheder eller afvigende kønsroller, så der appelleres til så bredt et (købestærkt) publikum som muligt. Det afspejler sig både i spillestil og medieoptrædener -- en vis ensartethed synes at brede sig. Det risikerer nemt at blive en sport fyldt med optrædener, som er nemme at holde af, men svære at elske.
Når det så er sagt, så er jeg nødt til lige at nævne Francesca Schiavone, der vandt De Åbne Franske Mesterskaber i år -- hun er sin egen. Vidunderlig.
Hvem vil du gerne møde i en tenniskamp?
Torben Ulrich. Det har jeg haft lyst til siden, jeg interviewede ham for et par år siden. (Læs interviewet her). Han er 82 år gammel, men spiller vist stadig. Jeg gad rigtig godt opleve hans livsfilosofi overført til spilsituationer.
Hvad vil du gerne skrive næste gang?
Ja, det spørger min redaktør også om. Ham har jeg heller ikke kunne give noget svar.
Hvordan var det at gå på New School?
Det var helt vildt fedt, også fordi universitetet har samarbejdsaftaler med de andre store universiteter i området, NYU, Columbia, Rutgers, så der var virkelig frit valg på alle hylder af fag og forelæsninger af de selvsamme folk, der skrev de allerfedeste bøger, vi læste. Meget inspirerende. Og så ligger det jo i New York, som jeg blev rigtig glad for. Og så var jeg heldig nok til at få legater nok, så jeg ikke behøvede at arbejde 30 timer om ugen ved siden af studierne, som mange af mine medstuderende var nødt til. Shit, de var pressede.
Skal du hjem til jul?
Nja, altså jeg skal til Bornholm, hvor min familie har sådan et gammelt husmandssted, som min mormor og morfar boede i, da de levede. Der har vi holdt jul i mange år. Det føles lidt som at komme hjem.
Hvordan var det at gå på New School?
Det var helt vildt fedt, også fordi universitetet har samarbejdsaftaler med de andre store universiteter i området, NYU, Columbia, Rutgers, så der var virkelig frit valg på alle hylder af fag og forelæsninger af de selvsamme folk, der skrev de allerfedeste bøger, vi læste. Meget inspirerende. Og så ligger det jo i New York, som jeg blev rigtig glad for. Og så var jeg heldig nok til at få legater nok, så jeg ikke behøvede at arbejde 30 timer om ugen ved siden af studierne, som mange af mine medstuderende var nødt til. Shit, de var pressede.
Skal du hjem til jul?
Nja, altså jeg skal til Bornholm, hvor min familie har sådan et gammelt husmandssted, som min mormor og morfar boede i, da de levede. Der har vi holdt jul i mange år. Det føles lidt som at komme hjem.
Miniinterviewet med Anders Haahr Rasmussen er anden del i en portrætrække her på bloggen, der fortsætter året ud. Læs om Cecilie Lind her.
