Kære Læser

Først en tanke til Norge.

Og nu er sommerferien snart slut og bloggen på banen igen.

Siden sidst er der på min lille privatfront sket lidt af det hele. Bl.a. har jeg fx. på en færge irriteret raset over, at en grafiker ved en fejl har smasket 4 F'er på en bog i Femina, jeg aldrig har læst (krimien Fortidens synder af Therese Philipsen), og så er der et lille interview med mig i internetbladet Altas' gratis papiravis. Ak. Og så har jeg skrevet en kort tekst om ferielæsning i informeren, om en gammel udgave af Politikens Flora i farver og om at støve lidt rundt i nogle bakker. What else is new. Nothing much, jeg har lært at elske koriander. Nu starter året lige om lidt. Bogsæson og nyt semester og redigeringsfaser og kærlighedsforholds nye begyndelser. På billedet er der en røllike foran et stakit tæt på min fars campingvogn*. Her er et brev Nabokov skrev til en eller anden. En udemærket besked at starte august med:

December 24, 1945

Dear Bunny,

There are several reasons why Hamlet, even in the hideous garbled versions current on the stage, should be attractive both to the caviar eater and the groundling:

(1) everybody likes to see a ghost on the stage;

(2) kings and queens are also attractive;

(3) the number and variety of lethal arrangements are unsurpassed and thus most pleasing-

(a) murder by mistake,

(b) poison (in dumb show),

(c) suicide,

(d) bathing and tree climbing casualty,

(e) duel,

(f) again poison-

and other attractions backstage. Incidentally it has never occurred to critics to note that Hamlet does kill the king in the middle of the play; that it turns out to be Polonius does not alter the fact of Hamlet having gone and done it. Anthology of murder.

We somehow hoped that you would come here these days. I am working furiously at my novel (and very anxious to show you a couple of new chapters). I detest Plato, I loathe Lacedaemon and all Perfect States. I weigh 195 pounds.

cordially yours,

V. Nabokov

*Eller hvad?