onsdag den 3. august 2011

Mandebabystemmen læsper sødligt had, munden lækker ond mælk,

det skummer om mundvigene, tørrer ind som porcelænsfarvet pudder

i skægstubbene. DØ, LØGN, DØ.

Klaverlærerindens pudder; en pelsbrun maske, stum over urgamle

dværgfingre, jazzhænder, pianissimo. DØ, LØGN, DØ.

Skosværte i pigefjæset til fastelavn, klædt ud, ikke som sort, som hvid

skuespiller, der spiller sort. Gamle sort-hvide film. DØ, LØGN, DØ.

Ibenholt og elfenben. Etuder. At tude, spille følelsesløse tangenter. Skrive

noder, rive noder itu. Gå i sort midt i måneskinssonaten

til koncerten på Hotel Phønix. Klaverlærerinden, der rømmer sig,

bladrer i nodearkene. Sprækkerne i hendes maske, hun mimer

et "forfra" med munden. At gå i stå for anden gang. Stilheden i salen. Eklipse.

Tabet af barnetroen efter koncerten, kort efter konfirmationen. Emily

Dickinson: De tilbeder en eklipse, som de kalder Fader. DØ, LØGN, DØ.

En hæshed, historielærerens, hans betydning for modstand mod kollektiv

glemsel allerede i den latente fase. Kroppene lå lænket, tæt

som i en systematisk massegrav, som i en systematisk massegrav:

Slaverne på tegningen af det danske slaveskib i skolebogen. Rædslen

som tidsindstillet nationalhistorisk eksplosion i barnehjernen.

Jeg er hvid i hovedet. Også når jeg vasker mig. Hvid, hvid, hvid

over det hele. DØ, LØGN, DØ.

Rædslen for det hvideste. Liljen i Billie Holidays hår. Svanetænderne.

De to svanehalse formet som et hjerte på sølvbryllupstændstikæsken.

Ku Klux Klan hattene. Mælketænderne. Brudesløret over kraniet.

Gipsmaskerne. Papirhætterne på hyacinterne. De knuste liljekonvaller

blandet med inddampet bjørnegalde, ulvehjerte og pulveriseret

menneskekranie fra kriminelle, henrettede: epilepsimedicin. Sæd.

Konfirmationskjolens broderie anglaise. Broderie anglaise

i det hele taget. Broderi as such. Sneen på Den Røde Plads.

De selvlysende dødningehoveder over tremmesengen. Stroboskoplyset

i birkeskoven. Stroboskoplyset i birkeskoven. Stroboskoplyset i birkeskoven.

Den hvide støj. Den hvidere støj. Den hvideste støj.

Båndoptageren i svømmepølens spøgelsesmælk i måneskinnet.

Båndoptageren i blodpølen i måneskinnet. Punktskriften

på blodbøgebladet i måneskinnet. Den hvidlige måne. Den rødglødende

repeat-knap. DØ, LØGN, DØ. DØ, LØGN, DØ. DØ, LØGN, DØ.


Mette Moestrup, publiceret i Hvedekorn nr. 3/2010