Bare et lille hej

Nå, men så arbejder jeg meget og det går stærkt, så meget hurtigt skal man danne sig en mening, en overordnet en mening, den slags: godt eller skidt, spændende eller virkelig ikke spændende. Så læser jeg fx. Susanne Stauns Hilsen fra Rexville til Femina, og det er vel nok en dejlig thriller på den der stille og rolige måde, hvor det man kan svælge lidt i en række cliff hangere, en smule mere viden fra kapitel til kapitel, støvregn og rødvin, men jeg tænker også, at en feministisk læsning er meget oplagt, findes den allerede, er der nogen der ved det? Fx. er der lige en kvindelig retsmediciner, som, typisk Staun, er total detective-novel hårdkogt, men så sker der lige det vilde twist, som jeg altså nyder at læse super-feministisk, at denne dame afprøver kemikalier på egen krop for at kom til bunds i mishandlingssager. Hele det her med at kroppen bliver trukket ind som eksperimentfelt i en kriminal-tradition, hvor intellektet og evt. semi-clairvoyante evner ellers altid står for opklaringen, det er meget interessant. Nå. Og så læser jeg også Murakamis nye 1Q84, det er virkelig noget klamt noget. Jeg fatter ikke den Murakami-feber. Mit indtryk er at psykologien er blevet trukket i en automat, hvor barske massøsers ansigter er som masker og de store litterære mænd er fjerne i øjnene som klipperne på bagsiden af månen. Ad. Jeg synes det er en mærkelig virkelighed at fremstille mennesker sådan. Helt flade, meget myndigt skriver han sig pinlig. Nå. Og så også snart flere bøger, digtsamlinger, og noget til uni om Le Corbusiers længsel efter perfekt stringens og den slags fascistisk ha. Det er bare det jeg laver, ofte vil jeg helst bare snakke om bøgerne med venner og bekendte, end ligesom udkrystallisere pointerne i tekst. Så tænker jeg det lidt, at pointeren bliver så stagnerede. Men det er vel også okay, og anyway, som Geri fra Spice Girls skrev i gruppens officielle biografi, i morgen bruger de alligevel aviserne til at indpakke fish'n'chips.