fredag den 28. oktober 2011

Lille guide om eftermiddagen

Til mine litteraturvidenskabsstuderende venner, som i en pause fortalte mig, at de ikke vidste, hvor de skulle begynde med den nye danske litteratur (den som ikke lige huserer på bestsellerlisterne og i de store interviews) og til andre, der har det på samme måde, men bare ikke lige læser litteratur på Københavns universitet, her er min super nepotistiske og subjektive guide til jer:


1. Til den historiske romanelsker: Harald Woetmann: Vågen


1. Til det queer-smertende Taylor Swift-hjerte: Bjørn Rasmussen: Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet


1. Til det myndigt-glade diskurskritiske og temperamentsfulde sørgmod: Mette Mostrup: Kingsize og Jævnet med jorden

1. Til metaforelskeren og barndomshuskeren: Josefine Klougart: Stigninger og fald


1. Til den vrede, kapitalismekritiske, humoristiske og ømme: Lars Skinnebachs triologi Digte 04-09 som lige nu kan købes samlet i lækker indpakning: I morgen findes systemerne igen, Din misbruger, Enhver betydning er også en mislyd


1. Til den popkulturelle (men følsomme og intelligente) festabe: Theis Ørntoft: Yeahsuiten


1. Til den kunstinteresserede + magtsprogshader: Ramsus Graff: Folkets prosa

1. Til den holistisk interesserede og okkulte hekseven: Ida Marie Hede: Seancer

1. Til mørke-dyrkeren: Katinka My Jones: Sølv

1. Til den i had/kærligheds-forhold sejlende sansende og indædt: Glenn Christian: Ruben


1. Til den videnskabeligt undersøgelsesglade og internetentusiast samt til alle der stalker mulige love-objects: Amalie Smith: De næste 5000 dage
Læs mere


1. Til den alvorlige og rastløse: Julie Sten Knudsen: Hjem er en retning


1. Til den længselsfulde samt udødelighedsdrømmende sorg-blide: Asta Olivia Nordenhof: Et ansigt til Emily
Læs mere


1. Til den hjemvendte backpacker, eller til den action-sex fornøjede med ultra-dry humor og stik i hjertet: Hanne Højgaard Viemose: Hannah



1. Til middelklassens desperado og science fiction femi-krimi vrangvender: Lars Frost: Skønvirke

Ak ja, man kan sige, disse bøger kan selvfølgelig ikke presses ind i det korte prædikater, jeg kaster efter dem, men et sted skal man starte. Jeg håber, det bliver noget for jer! DE ER ALLE SAMMEN GODE OG DER ER ENDNU FLERE, dem har jeg nok bare ikke fået læst. God læselyst, på læs-mere linkene kan man også købe. Hurra og hej hej.