Her er et digt, jeg skrev cirka på dette tidspunkt sidste år:

BUYER’S REMORSE

Nå, han har forladt mig.

Vi er kvinder og børn tilbage.

Vi tager varer på samfundet.

Jeg går ind i H&M, der lugter af bommuld.

Jeg har 300 kr.

En gylden mund griner.

En sentimental tanke, at børn har haft det i hænderne. Limegrønt ruskind.

Man ser, at såkaldte voldtægtsofrer så at sige ønsker at få pengene tilbage.

I REMA 1000: Det falske krabbekød i sushiboksene, der gråner og presser sig mod kransen af tang.

Flaskeautomaten flyttet ud i en oplyst firkant ved parkeringspladsen.

Og så tænkte vi den tanke, som alle kvinder har tænkt: her kommer den, her kommer vores voldtægt.

Baconchipsene har efterladt tre rifter i ganens eng.

Kirsten Thorup i Urban Outfitters.

Vero Moda: Baby lyseblå. Påskefarver, nitter.

Pigerne fylder deres lommer i prøverummene og går afslappede bort.

Hallberg: ”Brænd gule anus i vinternatten”: Farverne i COS’ sortiment.

Sneen nægter at overgive sig.

Mængden af small talk fra hende: noget bulimisk over det.

De første hvide limited edition skjorter, et skjortejubilæum.

Jeg elsker at kalde skjorten for crisp.

Hun er medicintyk.

Håret er gult og skindende.

Ungdommeligt i forhold til hendes alder.

Hun afslører sig som gammel, da hun vender sig.

En kone i butikken står i det blå hjørne.

Hun sløser om sig med de gyldne øjne.

I thebutikken: En blomst fikseret i en lyserød glaskugle.

Rosa papir om en enkelt appelsin i en kasse med appelsiner.

Aborten Elizabeth får foretaget i Prometheus af en maskine, der ligner en glaskiste.

Det er halvt monster, halvt X, det, der vokser i hende.

Removing Foreign Object sagde maskinens blide kvindestemme en håndfuld gange.

Og Elizabeth klipses sammen.

Den lysende, nedkølende montre

til kagerne ved kasseapparatet som et mothership.

Butikkerne er åbne.

Udstillingsvinduernes oplyste fartøjer.

Fem mænd sad og spiste på cafeen uden at sige noget.

Da jeg serverede deres kaffe følte jeg store fare / kærlighed.

Man kan lære at skelne det billige fra det gode.

God kvalitet.

Noget der varer.

Overalt omkring mig står kvinder og føler på tøj.

Rema 1000.

Matas.

Gina Tricot.

Søstrene Grenes.

Søstrene Grenes.

Vi ved at fabrikkerne stadig producerer.

Vi ved at varerne stadig leveres.

Der er nogen, der arbejder.

Vi arbejder også.

Alle fortsætter.

Den nyeste butik åbnede i vinters.

Sneen nægter at overgive sig.

Vi elsker pizza og lasagne.

Vores værelser gnider deres talg-olierede ansigter mod os.

Hvis det lykkes os at få en fridag,

slår solen os gennem blonden af hvid smog, når vi går ned ad gaden

Vi glemmer altid solen, at den fortsætter.

Anne Mette blev holdt tilbage efter luk.

Fem mænd havde voldtaget hende med deres hænder.

Hun sagde: både foran og bag ved og græd.

Der var optøjer.

Flere og flere var stimlet sammen, flere hænder.

Hun kunne ikke se ansigterne i tågen.

Hun mente at kunne genkende en.

Hun sagde: jeg tør ikke tænke på det.

Jeg sneg mig ned til Seven-Eleven i natten.

En mand stod og skulle købe cigaretter.

Jeg blev tvunget til at vise mit uvaskede ansigt, da jeg greb om varerne.

Gennem tågen lyser havnen som et nittebælte.

Det er vores by.

Det er vores varer.

Det er vores penge.

Det er vores huse.

Det er vores børn.

Det er morgen og folk skynder sig.

Vi har pakker i hænderne.

Vi har købt ting af hinanden.

Vi ligner os selv.

Riccos kaffebar: regnen trækker sit forhæng ned ad gaden.

Mælken får en blåligere tone.

Alle trækker i deres dragter.

Det er regnen, der varsler om natten, som nærmer sig.

Letz Sushi.

De slås. De voldtager en kvinde.

Dagene forsøger at ryste nattens tåge af sig.

Vi sætter os og pensler hundrede bind med blegemiddel.

Syren lægger sig til ro på vores slimhinder.

Vi sliber ettusind hæle ned.

Vi åbner vores munde.

De store skyer fylder efterhånden hele horisonten.

Nogen drysser proteinpulver i andres smoothies.

Det føles som om, der ikke er penge nok længere,

og alle er bange.

Jeg giver ikke mig selv lov til at begynde.

Jeg ønsker at tyndes.

En mand skal vende tilbage med gaver.

En mand skal vende til bage med gaver og beviser.

En mand skal vende tilbage med gaver og beviser, og ren.

En mand skal vende tilbage og han skal være en mand med en plan.

Verden skal være ny, vi skal elske hinanden.

Vi skal gå smukt klædt og være smukke.

Ingen skal røre mig uden min tilladelse.

Regnen skal lægge sig.

Jeg skal føde et barn.

Jeg skal eje.

(I den tidlige morgen på vej til arbejde får smoggen en særlig densitet.

Hvis solen er særlig aktiv farves alle vinduerne på vejen bolchegule.

Og de to vandreservoirs lyser også.

Så er hele vores by blank og skinner.

Og vores hjerner er flydende og gule.)