Tag og læs!

Ugekursus om Latter på Testrup Højskole

Foredragsnoter

Peter Borum

-       Om Bergsons begreb om latteren

Noter

”Om latteren”  - 1900

Le Rire

-       et essay om det komiskes betydning

Et dobbelt udgangspunkt:

1 – latteren selv / det komiske selv

2 – latterens betydning – altså hinsides latteren selv / det komiskes betydning – altså hinsides det komiske

DET KOMISKE

en kontrast kommer til syne – Chaplin som fjerkræ i øjnene på sulten guldgraver

der findes mange overraskelser og kontraster, som ikke får os til at grine

afstanden eller kontrasten må altså være en bestemt afstand, en bestemt kontrast

I det komiske bliver noget levende dækket over med noget mekanisk, beklædes med noget mekanisk.

Det ikke levendes, det uorganiske, det MEKANISKES automatisme.

Fx At sætte sig ned, bilen starter, jorden drejer. Det samme sker hver gang, hele tiden.

Her opstår komikken – den mekaniske regelmæssighed, griber vi ved og studerer –

vi isolerer et lokalt mekanisk system (fx solsystemet) – vi studerer solsystemets mekanik

Resten af verden regnes for en ligegyldig mængde, der ikke falder indenfor vores system

Men fx en bils funktion er afhængig af udefra kommende bevægelser – vi kan ikke sådan lige isolere den – fx kræver bilen en chauffør, -

Klovnen er sjov, når han sætter sig ned uden at der er en stol under ham – en mekaniseret handlingssekvens bliver udført uden sammenhæng.

Det levende kommer galt af sted ved at være blevet fanget i sin egen mekanik – eller rettere i sin anvendelse af mekanikken (kroppens mekanik). (Man sætter sig ned uden der er en stol).

Indre tekniske genstande (krop), ydre tekniske genstande (redskaber)

Et alment ukonkret bevægelsesskema afdækker mennesket

Bergsons er evolutionistisk –

går ud fra at mennesket er indrettet til overlevelse

sanseopfattelse råder over rummet

som handling råder over tiden

anspændelse og elasticitet:

spænding i vores opmærksomhed på ting omkring os

elasticitet i den måde hvorpå vi reagerer på disse ting

den reflekterede bevidsthed placeres hos Bergson hverken i sansning eller bevægelse (to ting der står relation til andre ting der findes i rummet), men et sted mellem sansning og bevægelse

Tanken er ikke rummelig, ikke udstrakt, på trods at være bevidsthed OM rumme og afstande –

bevidstheden som et punkt, der ikke ligner andre punkter, fordi det rummer alle punkter

Hos Bergson er tankens ikke-rummelighed en kernetanke

Tanken placeres i mellemrummet mellem stimulus og respons (sansning og bevægelse)

- Vi tænker os om

- Eftertanke

Menneskeartens elasticitet i sine bevægelser er meget stor

Også en øvelse på at kunne reagere med elasticitet på kommende, ukendte situationer (her kommer en sabeltiger, tænk hurtigt)

Her kommer latterens rolle ind i billedet

Bergson: Latteren har en social funktion, et korrektiv

Vi bliver leet ud, hvis vi mekanisk aktiverer vores bevægelsesskema uden at have analyseret situationen korrekt. (Her kommer en sabeltiger, ok jeg sætter vand over til kaffe)

Stanley Kubrick: Dr. Strange Love

To parallelle begivenhedsrækker

1)   en general tror han bevæger sig elastisk, men han har ikke analyseret situationen rigtigt

2)   Russerne har ne,lig bygget en mekanik helt uden elasticitet (en dommedagsbombe der går af ved en hver berøring)

Soldaters mekaniske (planlagte) / elastiske (uplanlagte, improviserede) missioner

Stor elasticitet mellem stimulus og respons i Dr. Strangelove som en kritik af den mekaniske tilgang hos USA og DDR i den kolde krig.

Den korrigerende latter her på bekostning af de regerende klasser i USA og DDR – altså tænk jer om og vær ikke mekaniske når i sidder med atombomber i hænderne.

Livet, siger Bergson, præsenterer sig for os som en hvis udvikling i tiden og som en hvis komplicering i rum, mennesket ældes, det gentager aldrig sig selv. Hvert levende væsen er et lukket system, ude af stand til at gå i interferens med andre levende væsner, eller det mekaniske.

Livet forandrer sig.

Det levende bliver hele tiden til noget lidt andet.

Tiden holder ikke op med at gå for livet.

Livet er irreversibelt – det kan ikke gå baglæns.

Mennesket er selvberoende -  en lukket serie af tilstande, dets dele kan ikke indgå i andre systemer samtidig. Det er mine celler.

Forandring

Irreversibilitet

Selvberoende

får disse modsætninger:

Forandring – Gentagelse (Skide godt, Egon!)

Irreversibilitet – Omvending (noget går først i en retning, går så i en anden retning – Skide godt, Benny!)

Selvberoende – Interferensen mellem to eller flere serier (fx når Olsen Banden røver et teater under en klassisk overture)

det mekaniske kan også få levende træk kan være morsomt

-       det kan også være uhyggeligt – særligt når det mekaniske giver udtryk for at have egen vilje

men det mekaniske der løber løbsk (bliver irreversibelt) er sjovt

En film-karakter, der er stivnet, bliver mekanisk (Skide godt, Egon) – en type, en stereotyp, personlig fasthed – eller noget mekanisk, der viser det levendes karakter (interferens)

Bill Murray i Lost in Translation – elastisk nok til at gå i fitnesscenter, men ikke elastisk nok til at gå i kontakt på motionsmaskinen (mislykket interferens)

Bergson tager livets parti

-       at kontrollere at det levendes åbenhed bliver fastholdet

-       sanserne åbne, tankerne elastiske

ikke stivne, ikke blive mekaniske

Zupancic:

En vittighed som et punkt – (to serier samles i en misforståelse/et punkt – en mand går ind på en bar…)

Vittigheden kan have en social kontrollerende funktion – hver enkel vittighed lukker og slukker efter sig, spænding åbnes og lukkes når den knytter to serie sammen

Her forskubber komedien – med mange punkter, mange vittigheder

balancen mellem åbning og lukning af vittighedede – ingen sluttilstand fremtræder som stabil, der kommer hele tiden flere vittigheder – på den måder holder komedien næsten mere op end den ender

Det komiske kan destabiliserer også det punkt vi griner fra

Bergson- livet er skabelse, frihed, elasticitet

Snebold-effekten som eksempel på en mekanisk effekt, der er løbet løbsk

Livets ophobende intensiverende effekt (sneboldeffekt) – sådan er det at være i live (flere og flere lag samler vi op mens vi ruller ned ad livets sneløjpe lol!)

Det komiske som ophobning via det mekaniske

Spørgsmålet om humor og ironi:

Vi har set det mekaniske sat i forbindelse med det levende

Det uelastiske med det elastiske

Det komiske viser os noget og deltager dermed i livets elastiske opfattelse af verden

Begsons kunstsyn:

Kunsten er ikke mere end et mere direkte blik på verden

Når kunsten tillader os at se tingene mere fuldstændigt – er det fordi kunsten sigter mere mod det singulære, individuelle

- i evolutionisten Bergsons øjne dækker vi det enestående ved tingene til med almene begreber, som derfor gør os i stand til at genkende situationer og i vores egen overlevelses interesse kan reagere hensigtsmæssigt på dem (aha, en sabeltiger, løb!)  

Men her sker der altså et tab af det enestående (denne sabeltigers gyldne pels’ særligt spættede mønster)

Her kan kunsten altså udvide sansningens felt og pege på tingens singularitet

Her er er komedien den eneste kunstart der siger mod det almene og ikke det singulære

Det komiske opererer med almenheder (arbejder med kontraster) – fx stereotyper

Kunsten sigter mod det singulære

To umiddelbart forskellige virkemåder

Humoren bevæger sig direkte ned i det konkrete, understreges af, at når man stiger længere og længere ned i det konkrete giver det komisk virkning (det var ikke bare lort, men en lang og slank lort, hvis spidse ende sank dybt ned i kummens skjulte hule)

men nu mere partikulære vi bliver i beskrivelsen, nu mere nærmere vi os også det singulære (kunstens rolle)

Altså:

Humor som en bevægelse hen imod det stadig mere partikulære

Ironien bestemmer Bergson som den modsatrettede bevægelse

Hvis det komiske er ned ad mod det konkrete, enkelte

Så er ironien som en bevægelse op ad mod alt det, der burde være – man træder et skridt tilbage, sætter tingene i perspektiv (man svarer fx alt for venligt på en i virkeligheden uhøflig bemærkning)

humor som ned ad mod det konkrete, konsekvenserne (videnskabelig, detaljeret)

ironi som opad med det almene, principperne (retorisk)

Dr. Strangelove løber i begge retninger – humor i specifikke detaljer, ironi i at tage et skridt tilbage og se, at den kolde krig er absurd

Romantisk ironi – en retorisk foranstaltning der sætter teksten ind i en ramme

Værket skal blive sit eget grundlag – medtænke sine egne tilblivelse (elastisk)  - make it new

Nellies bog som et eksempel på et værk, der hele tiden læsningen af det gør opmærksom på sig selv som værk og på dets tilblivelse (sær-sprog)

Den moderne, modernistiske selvhenvisende greb stammer fra den romantiske ironi – at være selvrefererende – værket i sig selv, kommer fra sig selv.

Latterens sociale kontrolfunktion

Sammenstød mellem liv og mekanik

Livets egen strøm, spændt og elastisk – som livet tjener til at holde åben.