torsdag den 8. maj 2014

DIGT OM HVAD JEG GØR HVER DAG I MAJ

DIGT OM HVAD JEG GØR HVER DAG I MAJ


Hver dag hører jeg monte carlo på podcast og spoler over musikken
jeg kan godt lide den der nye lukas graham sang
men hvorfor er der ikke nogen der har sagt til ham
at han ikke skulle synge ”daddy”
syng altid father i stedet
for du er ikke et barn
men sangen er god
hver dag i maj længes mit ansigt
efter syrenernes våde kegler
særligt det lilla
de lilla syrener ejer de hvide
og i monte carlo siger de
det går dårligt for de hvide
og hele århus ligger i tåge
fordi agf er så sygt dårlige
til at score
ak! everything is so lush
alting er sprunget ud
alle planter er lammestive
af begejstring
over regnen
hver dag tager jeg tre piller
en for ikke at blive gravid
en for ikke at blive tosset
og en så jeg kan sove
hver dag drikker jeg en kop kaffe
som det første
SOM ALLE MENNESKER
DRIKKER KAFFE
(dette stå med store bogstaver)
hver dag må man finde sig i noget
hver dag
vasker jeg mit ansigt
med en særlig sæbe
og tænker på om det er fup
hver dag spiller jeg
farm heroes pet saga og disco zoo
spil med dyr
der er de vi mennesker vil ha
prøv at søg på
african animals getting drunk youtube
prøv ikke at være så stille
det er vigtigt at I begynder at tale
hvorfor er folk så stille
hvorfor siger de ikke noget
hvem tjener på stilheden
I dag vil jeg opfordre alle
der ikke taler så tit
til at vove mere med talen
og I kan skrive til mig
anonymt på
hvis der er noget
der er vigtigt for jer
måske jeg så poster
din tekst på bloggen
man skal bare tale lidt mere
det er ikke så svært
de gør det i monte carlo
i to timer hver dag
og de vælter rundt
og så ler man
og latteren er i sandhed
hjertets bedste
saliggørende vand
og om natten kan jeg blive
så fuld af had
som en overvægt
jeg ikke kan slippe
I er alle så smukke og fjerne
og det der får mig til at fortsætte
hver dag i maj
er at jeg ved
at I ser skovene blomstre
og frydes
vi er alle nogen små fugle
nogen små stykker godis
i posen på den blå planet
og lol-cats
ved I
at lol-cats are forever?