fredag den 10. oktober 2014

DIGT OM KAREN HÆKKERUP



vi slår how to make guacamole op
på nettet
og i følge google translate
lyder opskriften på
100 gram tørrede rejer
og jord
man har sagt om mig
at jeg var farlig
og at jeg krævede
ekstra omsorg
i danmark tog man i 2013
imod 7.500 flygtninge
i sverige samme år
tog man imod
57.000
just saying
der er andre måder
at gøre det på
karen hækkerup
end at sige
at asylansøgere
der får svensk pas
er farlige for danmark
mens flygtningstrømmen
ikke har været større
i 20 år
i europa
hvor vores nye overbo
er professionel oboist
og bare spiller og spiller
og hans to-årige barn
der glad har lært ordet mor at kende
det er den sidste dag i september
og jeg kan ikke forstå det 
anderledes end 
at bladene falder
af sorg
over dine udtalelser
karen hækkerup
vi har alle prøvet at bruge
en i overtøj svedende time
i illums bolighus
alle bekymringers endeligt
hay-tæpperne og de glinsende skamler
enhver der tror
at en flygtning
er en opportunist
tager fejl
der er folk der har sagt om mig
at jeg er farlig
og der er folk
der har rørt ved min kind
med kødfulde hænder
i matas i morges
tog en ældre herre
mig på røven
og gik smilende ud
af butikken
før jeg nåede at mæle et ord
hvad skal vi med ham karen hækkerup
kan vi ikke
sende ham tilbage
til whereever
jeg siger man har sagt om mig
at jeg er farlig
at jeg består af
100 gram tørrede rejer
og jord
hvor er de mennesker
der en gang rørte mig
og siden forsvandt