Kartoffelrækker

Rottekonge, Line-Maria Lång

Prinsessens blodige vasketøj

Line-Maria Lång debuterer som 27-årig med novellesamlingen Rottekonge, og den har noget umiskendeligt ungt over sig. Energien er stærk og talentet tydeligt, særlig når det gælder struktur og opbygning. Man fornemmer et stærkt behov for at arbejde barndommens skyggesider igennem for at finde frem til en stabil identitet som voksen. Universet er bizart og tenderende postmodernistisk i sine personers fremmedgørelse. Mange af novellernes karakterer virker konstruerede, som en slags dukker i forfatterens hænder. Den mislykkede leg er gennemgående tema, en novelle har endda titlen Dukke. På mange måder kan hele bogen opfattes som Långs groteske marionetspil med konstruerede personer i forsøget på at forlige sig med voksenlivets regler og relationer. I den sammenhæng skrives sex flere gange sammen med en form for opløsning af kroppen og identiteten, sex som noget fremmed og spændende. Børns ondskab og kvinders påståede dyd får også en tur gennem maskinen. Der er simpelthen behov for at vise prinsessens blodige vasketøj frem.

Her en anmeldelse af Långs Rottekonge, som jeg har skrevet til Femina (formen lyder max 900-1000 anslag), og som bringes i bladet i næste uge.

Burberry Prorsum Spring 2010 Ready-to-wear

- Emma Watson ankommer til Burberrys show, London

NOTER

- tænke tid i et digtværk, der ikke er narrativt

- samle tegn, som næring samles

- lave kanapeer

- lege at sproget ikke er skabende

- lege at sproget siger noget usandt sandt

- begreberne og det der falder ind under begreberne sidestilles

- krop, mund

- et nyt system der kan indeholde den nytilkomne

- vekselvirkning mellem noget afvist og noget inkorporeret

- dyrene læser verden

- sprogets filter

- lille bænklignende sofa

- realisere et pronomen

- afrealisere et pronomen

- os, dig, jeg kan ikke se at du ikke er mig

- hvornår verden holder op med at folde sig ind i sig selv

- lighedsmønstrenes grænser, metaforernes

- dryppe fyldte pandekager med lidt citron

- lave mad

Dette er en kritik af det anvendte sprog

Fordi det er en kritik af de faktiske forhold.

(...)

Dette er en kritik af kroppen

fordi det er en kritik af livet.

(...)

Det er en kritik af fiktionen

fordi det er en kritik af længslen efter verden

(...)

Dette er en kritik af enhver "poetik"

fordi det er en kritik af angsten for den faktiske afmagt

(...)

Dette er en kritik af menneskets magt over sproget

fordi det er en kritik af sprogets magt over mennesket.

(...)

her og der og allevegne er verden

andet og mere end den er

som et betydningsfuldt mellemværende

(...)

Det er dig Det er mig Det er vores mellemværende

Dette kan i sig selv være et billede på det politiske digt

(...)

I den begynder jeg at fable om verden

- sidste linjer i Inger Christensens 'det', SCENEN, KONNEXITETER

Mere modeuge: Grace Coddington

68-årige Grace Coddington kommer næsten altid anstigende i et sort androgynt sæt, håret er hennarødt og kruset, sølvøreringene cirkelrunde og hun bærer en sort notesbog og en lille taske. En sjælden gang imellem brydes den sorte flade med en blå kjole. Og så virker det som om at den kreative direktør havde en periode med sort pels og mohair fire-fem år tilbage. De sidste 20 år (eller sådan noget) har hun arbejdet som Vouge USAs chefredaktrice Anna Wintours højre hånd. Her sidder parret på front row til rag and bones show for et par dage siden: Coddington (th.) i sit for hende typiske sorte outfit, klassisk trench og så... røde sneakers! Det er helt uhørt. Ved siden af Wintours (tv.) overdådige mondering, som mest af alt bare signalerer mange penge, ser det helt bizart ud. Jeg mener, se dem! Det er fantastisk, jeg er solgt.

Noget om tøj

Fordi modeugerne (forår/sommer 2010) er begyndt (den første i New York er i gang lige nu) kommer der her på bloggen nok en del fjollede poster om tøj. Her er fx et billede fra i går aftes (eller hvordan det lige fungerer med tidszoner) af engelske stjernestylist (hvis enorme garderobe er alfabetiseret efter designnavn) Katie Grand og den 13-årige blogger Tavi:

"Hun har det i sin hule hånd, og en hånd har også følelser."

- Elfriede Jelinek, Spillelærerinden

Lille sygdom og kedsomhed

Jeg snegler rundt i lejligheden med en kampklar influenza og keder mig helt vildt, så her en pænt selvoptaget post. Vejret er så godt udenfor, mens jeg hoster og harker indenfor sammen med P1 og et forkølet kamera, jeg virkelig ville ønske var bedre.

Her et billede af Sigurd fra i søndags, den dag feberen for alvor indtraf. Vi så Mike Nelson på Statens Museum for Kunst, klart anbefalelsesværdigt

Jeg har allerede brugt septembers penge på følgende: en uldkasket, en mohairvest, en sort kjole, et par sorte sko (H&Ms udgave af HOPEs), At komme til skriften af Helene Cixous (og Med blå øjne sort hår af Duras, men den kunne jeg ikke lige finde), regninger (et lille udsnit), ansigtsplejeprodukter fra apoteket og mad fra Netto (den lange kvittering).

Billeder på væggen i soveværelset:

Det her billede med tørrede markblomster har min far lavet til mig. Jeg har også lavet et til ham.

Sensommer på mobilen: