tirsdag den 22. marts 2011

KNOKLEN

Okay, så jeg har ikke læst op i omkring et halvt år, blandt andet lidt på grund af de små nerver, men så tænkte jeg, hvorfor ikke slå nogen fluer med et smæk, og nu skal jeg læse op to gange på lørdag (d. 26. marts), så det bliver en slags lille tour, haha nå.
Det er henholdsvis i Møllegades boghandel på Nørrebro kl. 14., hvor Lars Skinnebach og undertegnede skal læse op, det er arrangeret af seje Lydwerk. Og her er et facebook-link.
Så tager jeg jo nok en kop kaffe eller en lille skarp før næste punkt på programmet. Det er oplæsningen "I promise it's conceptual" i Rio Bravo på Vestervoldgade arrangeret af Adam Drewes. Jeg lover ikke at læse noget konceptuelt op, for jeg læser nogen digte op, for det er lige dem, jeg har at læse op. Nå. Her er det på facebook, programmet er ret vildt, så tjek det lige ud.

Og så arbejder jeg som en sindssyg (det er godt for nerverne, har jeg fundet ud af, i det mindste til en vis grænse). Og det jeg bl.a. har lavet, er en anmeldelse af Becketts Mercier og Camier her. (Wow, det var lige vildt af anmelde en nobelprismodtager). Og så anmeldte jeg også Lone Hørslevs Sorg og camping her. Wow igen. Og så skete der alt mulig andet. Jeg håber i har det godt. Kærlig hilsen Olga