skip to main |
skip to sidebar
Kontrakten ligger hjemme på skænken, og jeg har ikke underskrevet den endnu, men altså det klares jo nemt, og så skal jeg udgive en bog på Gyldendal til januar. Det er dejligt. Men titlen venter lidt med at komme. Det er en digtsamling. Til august kommer der også et nummer af Kritik, nr. 200, der handler om kritik som en slags jubilæum. Det har jeg skrevet noget til. Her er et lille citat fra den tekst:
"Angående samtalen (mellem venner) som kritikudøvende felt
Vi kunne aldrig komme til bunds i noget. Det var lige vilkåret. Det var vildt euforisk.
Grammatikken voksede ind i vores hjerter, Judith Butler sagde: vi er grundet i henvendelsen, vi begyndte at føle med grammatikken. Vi begyndte at kunne forstå teksterne også på vores grammatiske hjerters niveau."
Kærlig hilsen Olga