tirsdag den 26. april 2011

HJEMMET OG JEGET / BJARNE RIIS OG PIN-KODE


Julie Sten-Knudsen (f. 1984) debuterer med en bog til sensommeren (ca. august-september) på Gyldendal. Det er en digtsamling, og den hedder "Hjem er en retning".
Knudsen, som er bl.a. er medlem af digtergruppen Koordinat, har gået på den svenske skriveskole Litterär Gestaltning, som er en del af Göteborgs universitet. Jeg fangede hende i en kort korrespondance, hvor vi talte om hjemmet og jeget. Det kom der nogen eftertænksomme, nærmest rørende svar ud af fra Julies side, synes jeg. Hendes digt På badeværelset til højre om den gule rose (og sæden) er med i den kommende bog, men er desuden trykt i Forlaget Kronstorks Antologi 2010.


Okay, nu kommer du snart med en bog, hvad handler den om - helt kort?

Det her citat er fra et essay om Susan Howe af Lynn Keller og er taget helt ud af sin sammenhæng, men jeg tænkte meget på det, mens jeg skrev: ”powerful love felt toward someone or something that is also a source of one's oppression”. Jeg tror min bog handler om at prøve at definere sig selv, samtidig med at man bliver defineret af alle mulige andre mennesker eller instanser: ens familie og den historie man render rundt med, det samfund man lever i, det sprog man taler, og så videre.


Hvorfor har du bevæget det hen imod en form, som man måske, med mangel på bedre udtryk, vil kalde centrallyrisk? Eller er det netop centrallyrikken, der kan? Og hvad kan den i så fald? Og hvorfor blev den form nødvendig for dig?

Jeg skrev de første digte til bogen kort tid efter at jeg var startet på Litterär gestaltning. Jeg havde fået Mette Moestrup som vejleder, og hun lagde ud med en provokerende kritik, hvor hun sagde at hun ikke syntes, at mine digte handlede om noget. Hun opfordrede mig til at prøve at bruge noget personligt stof i mine tekster, men hun sagde også, at jeg måske ikke kunne bruge hendes råd, for ”nogle mennesker har jo ikke så meget med i bagagen.” Så tænkte jeg, at jeg fandme skulle vise hende, at jeg havde noget med i bagagen. Det kom der ret hurtigt en serie digte ud af. Det er jo langt fra altid sådan, når man får kritik, men Mette ramte noget, som jeg virkelig havde brug for at høre på det tidspunkt. Jeg havde trængt mig selv op i en krog, hvor det at skrive var så meget på liv og død, at der næsten ikke kunne stå noget i digtene. Og til at begynde med var jeg skeptisk over for, hvad jeg skulle med det personlige jeg, hvad det kunne sige. Jeg måtte tvinge mig selv til at skrive de mest banale ”jeg”-sætninger, som jeg kunne komme i tanke om. Jeg syntes de var latterlige, men det var også befriende. Med et personligt jeg kunne jeg pludselig skrive ”Bjarne Riis” og ”PIN-kode” og den slags larmende ord, som af en eller anden grund havde været umulige at bruge lige før. Måske fordi jeget blev en figur, jeg kunne lege med. Jeg kan bruge det på forskellige måder, tænke, føle, erindre og se med det, eller irritere og forstyrre det. Det er jeget, der kommer med digtets udsagn, ikke mig, selvom det er mig, der skriver jeg. Og så er det måske svært at komme uden om, hvis man skriver om erfaringen af at være et jeg i forhold til det, der gør og vil noget med mig (jf. mit forsøg på at forklare hvad bogen handler om).

Din bog skal hedde "Hjem er en retning", jeg forstår det også som et meget hjemløst udsagn, eller at man aldrig når hjem, eller at man først føler sig hjemme når man er i mellem steder. Hvad betyder stedet, eller hjemmet for dig? Eller hvad har det betydet for digtene i din bog? Føler du dig rastløs?

Ja, jeg forstår det på samme måde som dig – at hjem er mere en retning end et sted, og at man altid er i bevægelsen. I udsagnet ligger der også en drøm om at nå frem, men det kan man åbenbart ikke, om det så er fordi der ikke findes noget hjem, fordi man ikke kan komme derhen, eller fordi retningen hele tiden skifter. Jeg har selv haft mange forskellige steder jeg kaldte ”hjem”. Bogen handler om nogle af dem, men den handler måske mest om ikke at være hjemme.

Hvordan var det at gå på Litterär gestaltning?

Det var en vildt privilegeret tid. Jeg fik SU for at skrive, og så skrev jeg alt hvad jeg kunne. Samtidig var jeg med i en langvarig litterær diskussion med en lille gruppe belæste og begavede mennesker. Og jeg havnede midt i en samtale om svensk og norsk litteratur, som jeg bare kunne prøve at følge med i. Det betyder sindssygt meget at finde andre litterære verdener end den danske, ikke kun i bogform, men også at høre, hvordan man diskuterer litteratur andre steder og at møde forskellige forfattere i levende live. Og så var det selvfølgelig virkelig hårdt, indimellem kunne vi næsten ikke holde os selv og hinanden ud, men det glemmer man bagefter.

Julie Sten-Knudsen bor på Nørrebro.


Læs interviews med andre mennesker, jeg har talt med, her:

lørdag den 9. april 2011



Hvis nogen nogensinde skulle være kanon (ikke som i skydevåben, jo også det, men jeg mente oprindeligt som i konsensusopløftet værk), så skulle det da være Maya Deren. Glenn mindede mig om hende, jeg havde glemt, at jeg så den her film engang. Så kunne jeg ikke sove i går og så så jeg Maya Deren-film. Her hendes første film MESHES IN THE AFTERNOON (1943).

onsdag den 6. april 2011

OVERSPRINGSHANDLING #2 HVORDAN DET LYKKEDES MIG AT KØBE 26 BØGER PÅ ÈN GANG

Når man, som jeg, ikke har nogen penge, men har lyst til at bruge nogen (og det kan man nemt få, ligegyldig hvor antikapitalistisk man forsøger at være), så kan det være godt at gå på et såkaldt hollandsk bogudsalg. Lige for tiden findes et sådan hos Vangsgaards på Rådhuspladsen (på hjørnet til venstre for Politikens hus). Vi havde egentlig aftalt at vente til prisen var nede på 5 kr. pr. bog, men eftersom at min partner in crime skulle til guldbryllup i Kolding weekenden over, måtte vi altså krybe til korset og forlige os med denne onsdags 8 kr. pr. bog. Men så hjalp det også gevaldigt, at jeg via bogbytning har et næsten bundløst gavekort til Vangsgaards butikker (1000 kr. startede det på). Og altså således lykkedes det mig at købe 26 bøger på én gang. Noget af det dejlige ved at støve rundt i antikvariaterne, er, selvfølgelig, at der ikke er nogen fast konsensus om bøgernes værdi, og det kan altså derfor let lade sig gøre at finde en Marguerite Duras-bog, der koster 175 kr. det ene sted til 30. kr. et andet.

Og så blev vi af en venlig, ung mand informeret om at udsalget fortsatte hos Vangsgaard i Fiolstræde med 30 kr. stykket, og så smuttede vi derned, og pludselig var klokken 15 og vi stod med tre proppede, hvide plastposer og måtte tage hjem for at læse lektier (oh the irony!) Specielt misundelig var jeg på min medsammensvorendes skatte, fagbogen ”Bemandede rumskibe” fra 1968 med tegnede illustrationer velogmærke og en anden tresserbog, en semimanifestisk novellesamling, som jeg har glemt hvad hedder.

Jeg går, med mindre udvalget er svimlende, og det er det sjældent når prisen er 8 kr., altid alle skønlitterære titler igennem, og det gjorde jeg også i dag. Når man sådan browser bøger, og, som undertegnede, godt kan lide at sidde længe med dem i hånden, når man kommer hjem, så opstår der af sig selv forskellige kategorier, som bøgerne inddeles i.

Kategorierne fordeler sig i første omgang i to, 1) bøger, hvor man kender forfatteren og 2) bøger, hvor man ikke kender forfatteren. Derefter opstår en del underkategorier.

Den første og mest fornemme kategori er a) forfatterskaber eller enkelte titler, man altid leder efter (også selvom man måske har læst dem fra biblioteket). Den slags bøger, hvis blotte rygbing giver et sug i maven, når man øjner eksemplaret blandt de andre og meget hurtigt rækker ud og river bogen til sig i angst for, at nogen, indenfor de få sekunder det tager at gøre beslag på bogen, skulle snuppe den for næsen af en. Den slags bøger er skatte og en af de primære grunde til, at jeg tvangstankeagtigt må alle bøgerne igennem, for tænk hvis nu. I denne dejlige kategori tilegnede jeg mig i dag følgende:

Marguerite Duras: Lol. V. Steinds henførelse

St. St. Blicher: En Landsbydrengs Dagbog

Kirsten Hamman: Bannister

George Eliot: Middlemarch

Fransoice Sagan: Under sminken

Francoise Sagan: Den uredte seng (som jeg godt nok har på engelsk, men jeg kan ikke modstå de håbløst kulørte og kiksede danske forsider, og den dumpe, nonchalante oversættelse)

En underkategori af disse er b) yndlingsbøger, man allerede har i en billig paperback, og finder i en smuk hardback, og altså med glæde kan få lov til at opgradere i bogreolen, som man synes den enkelte titel fortjener det, og her fandt jeg: Isak Dinesen: Babettes Gæstebud.

En anden kategori under "forfattere jeg kender” falder c) de bøger, som ikke får hjertet til at hoppe, men som det af den eller den anden grund er dejligt at erhverve sig. Måske har man lige læst Benn Vinn Nielsen forfærde sig i Information over, at ingen unge universitetsstuderende kender Gustav Wied og så står der en smuk udgave af Livsens ondskab og glimter på hylden til 8 kr., og bemærk, når gavekortet også blinker nede fra tasken, så er det nemt at sige ja tak. Og så kan det også lokke, hvis de er exceptionelt flotte (se fx. denne udgave af Burrougsh Speed). De her bøger er også dem, man godt ved, man ikke får læst før i en fjern sommerferie:

William Shakespeare: The Complete Works of

Iris Murdoch: Under the Net

Iris Murdoch: The Unicorn

Mary McCarthy: The Oasis

Gustav Wied: Livsens ondskab

Thit Jensen: Den erotiske hamster

Simone de Beauvoir: The Woman Destroyed

John Cleland: Fanny Hill

William Burroughs jnr.: Speed

Og så har jeg også en designglad kærlighed til Penguins billigbøger, jeg synes, de fleste er så smukke, så hvis et kendt navn præsenterer sig sådan, så kigger jeg altid en ekstra gang, og sådan har vi alle vores små idiosynkrasier. Det gælder f.x: Tennesse Williams: Cat on a Hot Tin Roof. Og her spillede det også ind, at Elizabeth Taylor lige er død, på den måde kan der nemt opstår semiokkulte fornemmelser i den antikvariatsummende køber.

Der er selvfølgelig også d) bøger, det er dejligt at erhverve sig, og som man gerne vil læse meget snart også før den fjerne sommerferie og altså lader ligge frem på værelset et sted, sådan at man nemt kan gå i gang, når tiden byder sig, af dem fandt jeg:

Anne-Louise Bosmans: Punkter, poler og par

Jørgen Sonne: Delfiner i Skoven

Den hvide og den sorte brud, Brd. Grimm-udvalgte eventyr

Under skatte findes også kategorien e) ”pålidelige forlag”, og der er Arena, Husets forlag, Brøndum og lign. gode markører for, at pågældende bog sgu nok er i orden. En skat og en stor en i denne sammenhæng fandt jeg i dag, den fra Brøndums forlag virkeligt smukke og lilla:

Osip Mandelstam: Min tid mit rovdyr


Kategorien f) ”bøger jeg intet aner om” opstår ofte først, når bøgerne er meget billige og/eller ser exceptionelt lokkende ud. Så vælger man på forsiden, titlen, den første side. Men så er det også, at man kan finde en skat her. Hvem er fx. Elin Nordman? Andet end bagsidens oplysende: ”Elin Nordman, datter af Nationalmuseets højt ansete direktør Sophus Müller” (Åh patriarkat, slap nu af). Vandring i usynligt Rum er fra 1960. Og jeg tror det er muligt, her er en skat. Sådan opdagede jeg fx. Francoise Sagan (se første kategori), som jeg ud fra forsidernes layout har på fornemmelsen er såkaldt ”dårlig smag”, men den smovser vi i, så ingen alarm herfra. Men altså, så tog jeg den dejlige chance med:

Therry Threadgold: Feminist Poetics (Threadgold er helt klart et killer efternavn)

’Peel Me a Grape – Mae West bon mot’er. Komplet med sort-hvid fotos på glittet papir, mind you, det var Mae West, der stod bag: ”Is that a gun in your pocket, or are you just pleased to see me?”

Edna O’Brien: A Pagan Place. Første sætning: ”Manny Parker was a botanist (her er jeg allerede solgt), out in all weather, lived with his sisters (endnu mere solgt) that ran a sweetshop (yes!), the ate meat Fridays, the were Protestants.”

Elin Nordman: Vandring i usynligt Rum

Og så er der gaverne. Her købte jeg Jørgen Clevins Børnenes hobbybog til min lillebror, som godt kan lidt at lave ting. Forleden lavede han en bil af to tandstikker, fire skiver agurk og en banan.

søndag den 3. april 2011

Satellitbillede af Tassili n'Ajjer National Park i Algeriet, 2011.


Dracophyllum verticillatum - et "græs-træ" fra New Caledonia, tegnet af Pierre-Joseph Redouté (1759-1840).