Olga Ravn: DET SORTE VED MUNDEN // GLENN CHRISTIAN

Engang ville jeg anmelde Glenn Christians digtsamling Ruben i Femina, men forsiden, som bestod af en ildevarslende rød flade, huede ikke min redaktør, som gik meget op i layout og spiselighed, eller også forudså jeg, at for at denne digtsamling skulle slippe igennem til damebladets sider, så måtte jeg trumfe den røde forside i det barske spil, det er at få de titler man interesserer sig for på tryk, og altså lykkedes det mig at udfritte Glenn et fantastisk sorthvidt fotografi af digteren selv siddende henslængt i solen iført hvid undertrøje og solbriller, men nu ved jeg ikke hvor det er henne. Ak! Engang var det i Femina og overskriften var Gennembrud! Christian (f. 1976) debuterede på bogform med Det hjemlige i 2008 og har efterhånden længe imponeret, mig i hvert fald, med sine korte digtsamlinger og hybrid-udgivelser, der ofte arbejder meget nuanceret med brug af stemme og stemmeskift (men altid typisk stemme-Glennsk alligevel), eller med små skred i digtenes tone. Med et ofte uhyggeligt billedsprog, en snigende desperation, der siver frem og tilbage mellem privatlivet og en offentlighed, man måske kan kalde kapitalistisk. Hos Glenn, eller sådan læser jeg det lige i dag, sker der tit en form for afsmitning det private og det offentlige imellem, og det er en afsmitning af smertefuld og truende karakter. Det medfører en næsten ufrivillig intimitet med en virtuel, en ansigtløs vold: "Jeg læser en overskrift. / Er stadig på fornavn med alle de myrdede: Lisa." som der fx. står i hans kommende projekt Det sorte ved munden, en slags samling af løse ark i en mappe inklusiv billeder og lyd, hvis jeg har forstået det rigtigt, udgivet på After Hand. Så det spurgte jeg ham lige til + lidt mere:

Jeg har hørt ude i byen, at du kommer med en bog på After Hand, der hedder Det sorte ved munden. Er det rigtigt? Kan du sige noget om, hvad den handler om, er det digte?

Projektet kommer ud i november. Og ja, det er digte (cirka). Det bliver et slags samarbejdsprojekt med 3 aktører: Lea Porsager, Sonja Cicilie Rendtorff Akulinin og Synnøve Brøgger… To billedkunstnere og en danser. Det gør mig lidt nervøs!

Jeg har haft svært ved at holde styr på de bøger og hæfter, du har udgivet. Hvor mange er det? Og er det en del af din praksis, eller en del af værkernes betydning, kan man sige, at de kommer på mindre forlag, i fine håndklipsede eksemplarer, uden om institutioner og den slags, eller blev det bare sådan?

Jeg har vel cirka 4 udgivelser bag mig på nuværende tidspunkt. Er stadig super glad for mine udgivelser på 28/6, og især den hjælp og frihed forlaget After Hand med

Mathias Kokholm og Henrik Have har givet mig! Jeg har

egentlig ikke, via mine udgivelser, tænkt på en større institutionskritik. Jeg mener, det at

arbejde med kunst forpligter, som alt andet, at man forholder sig etisk til omverden. At man

laver politisk arbejde. Prøver at gå aktiv i kamp mod den stigende fascisme. Reagerer på det normative lort Pia Kjærsgaard og Henrik Dahl konstant forpester alle med, uanset om man udgiver på store eller små og forlag, arbejder i en kiosk eller gør rent. Bor på en øde ø eller…

Det er måske en smule selvoptaget, men tit bliver jeg meget interesseret i kvindens ståsted, eller hendes status, i dine digte. Her tænker jeg på den første suite i Ruben og på de digte, du havde med i forrige udgave af Morgenrøde. Det er som om, der er et raseri til stede, som ligesom flyder ud og ind af kvinden, så er det hendes raseri, eller så er det en andens rasende syn på hende. Et slags had-kærlighedsforhold, hvor man ikke rigtig kan holde ud at blive i nogen af positionerne. Hvorfor skriver du om hende? Er det helt fejllæst?

Nej, det er slet ikke fejllæst eller selvoptaget. Jeg har selv så svært ved at udtale mig om disse tekster, både fra Morgenrøde og den første suite i Ruben. Kvinden i de forskellige tekster er nok mest mig udstyret med pik og patter, badet i et litterært "selvhad" (nu lyder jeg allerede som een på vej mod druknedøden med lim i lungerne). Jeg leder stadig efter et tredje køn, som jeg kan forsøge at skrive ud fra. Som jeg kan bebo. Forsøger nu, med mine nye projekter, at banke det dualistiske aspekt ned, som desværre styrede min udgivelse Ruben alt for meget. Hvis jeg kan. Jammerligt, jeg kan ikke sige så meget og svarer slet ikke på dit spørgsmål, undskyld! Jeg må i stedet stærkt anbefale Bjørn Rasmussens nye bog: Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet. Det er den (citeret fra din blog Olga) cyborgificering, som forhåbentlig snart bliver en mulig fremtid i både kunsten og livet.

Hvad bliver du inspireret af?

Lige nu bruger jeg en musiker som Glenn Branca og bandet Moss (www.myspace.com/cthonicrites). Ellers læser jeg litteratur, hvor (på nuværende tidspunkt) Elfriede Jelinek, Johan Jönson, Mikkel Thykier og Hannah Arendt kan være min redning.

Hvad læser du lige nu?

Pablo Llambías' Monte Lema, ellers kigger jeg lidt rundt i antropologen Michael Taussigs artikler og værker og prøver at forene mig mere og mere med Donna Haraway. Måske en dag bliver verden Harawayiansk!

Skal du hjem til jul?

Måske, jeg regner med det…

Glenn Christian bor på Nørrebro.

Første del af Det sorte ved munden udkommer i november 2011, anden del udkommer til næste år.